Indgivelse af klage
Vejledning ved indgivelse af klage til Ankenævnet
- Inden klage indgives til Pengeinstitutankenævnet er der nogle forudsætninger, der skal være opfyldt: Klagen skal angå et privatkundeforhold og vedrøre et spørgsmål af økonomisk betydning. (Erhvervsdrivendes klager kan kun i særlige tilfælde behandles. Efter fast praksis behandler Ankenævnet ikke klager fra aktie- og anpartsselskaber.)
- Henvendelse til pengeinstituttet har ikke ført til en løsning af tvisten.
- Behandling af klagen hører ikke under offentlige myndigheder eller andre klage- eller ankenævn.
- Tvisten er ikke afgjort endeligt af en domstol eller en voldgiftsret, og der er ikke indgået retsforlig. Tvisten er heller ikke afgjort i forbindelse med en straffesag.
- Verserer der retssag om det spørgsmål (tvist), som ønskes forelagt for Ankenævnet, er det en betingelse for, at Ankenævnet kan behandle sagen, at retten giver tilladelse. Se særlig vejledning ved at klikke her .
- Klagen indgives skriftligt på et klageskema, som du finder ved at klikke her . Klageskema skal udskrives og sendes via almindelig post, når det er udfyldt (det er ikke muligt at sende klageskema elektronisk via hjemmesiden). Der skal vedlægges relevante bilag samt betales et klagegebyr på 200 kr., inkl. moms. Beløbet bedes indbetalt på girokonto 416 3400, reg.nr. 3001. Ønsker du at bestille et blankt klageskema, kan du klikke her
Hjælp
Har du spørgsmål eller ønskes yderligere vejledning om indgivelse af en klage, kan Ankenævnets sekretariat kontaktes telefonisk hverdage mellem kl. 9.30 og 12.30 på telefon 35 43 63 33.
Du kan udfylde og efterfølgende udskrive klageskemaet ved at klikke her
Bestil et blankt klageskema fra Pengeinstitutankenævnet ved at klikke her: Bestil blankt klageskema